12
8. jan 2012 18:24, aneo
jeg købte hans bog. jeg kunne ikke lade være. jeg fik dårlig samvitighed næsten med det samme. følte, at jeg snagede. læste lidt på må og få. det var godt, knugende, ildevarslende smukt skrevet. og tæt på. blev straks jaloux på brunetter. på alle andre kvinder. jeg vidste det var dumt at købe den bog. enhver bog. Jeg købte også Tomas Tranströmer.
jeg bliver så pokkers sårbar at at læse digte. de gode. irriteret af de dårlige, dem er der mange af. jeg ved ikke om jeg havde ønsket hans var dårlige. så havde jeg mistet lysten til ham. nu bliver jeg bange for, at jeg kun synes de er gode, for ikke at miste lysten til ham. den er på en eller anden måde blevet mig dyrebar. det er det sårbare ved den, der er så smukt. det er sjældent jeg bliver sårbar. og som regel kun, hvis foretagnet er hovedløst, hvilket dette bestemt er.
